lørdag den 30. juni 2018

Det brændende træ.


I Villabyernes avis kunne man læse. at et gammelt hult træ, af ukendte årsager,
pludselig havde stået i brand.

Brandvæsnet var rykket ud til Nymosen.

Vi fandt stedet og det nedbrændte fællede træ.




Fra Nymosen fortsatte turen til Fortet, før vejen igen gik tilbage til biblioteket.

Sommerferien er vist begyndt, for vi var kun 6 i dag, men vi fik en dejlig tur
 
 Ca 3 km. i roligt tempo


Det orange der ligger på Dan Turèlls citat, er et lille stykke af det brændte træ
som havde en ualmindelig smuk farve.

lørdag den 23. juni 2018

Sankthans aftens dag.


Turen i dag til til Solvang, Havekolonien på Nybrovej.
Det er så dejligt at se den livlige aktivitet i de små haver.



 
Vejret var dejligt, og  der var masse af tid til at sludre om løst og fast, så som det aflyste Sankthans bål i aften, eller hvilket særlig flag det var vi så i en af haverne. Grønt kors på rød dug.
Til orientering så er det Bornholms
 

Så smukt ser det ud
Når Snerlen Blomstrer
Turen blev på 3,5 km.


lørdag den 16. juni 2018

Orkidetur

17 friske lørdagsvandrere var mødt op for at opleve Nymosens Orkideer,
Vi  blev hentet ved Cafeen af Åke Sandø, og fik en dejlig guidet tur gennem mosen og til
hans have, hvor der stadig var mange vilde orkideer at se.
Det er godt at vi har en mand som Åke, der passer på sådan en naturskat.

lørdag den 9. juni 2018

Kulturdag.



I dag skulle vi konkurrere med Vangedes kultur dag. Og med Frikadeller, pølser. øl samt musik på plænen, alligevel var vi  6, der havde tid til en lille tur i varmen.




















Først gik vi forbi vores Bavnehøj, der blev officielt indviet i går. Dernæst gik turen til Gentofte sø, for om muligt denne gang at se de tre udsatte køer.
Selvom vi spurgte os for, lykkedes det heller ikke i dag at finde dem.
Det tætteste vi kom, var en enkelt Kokasse.



Hjem gennem Dalen.
Små 3 km., men det var også varmt.

Næste Lørdag er der en aftale med Åke (Orkidemanden)
Så turen går til hans have og alle orkideerne
.

fredag den 1. juni 2018

Så er bloggen kommet i gang igen.

Så er det vist lykkedes at komme ind på vores vandreblog.
Selv om der har været stille længe, er vores lørdagsture stadig aktive.
Bare mød op.