lørdag den 29. september 2018

Sidste dag i september.


I dag var 16 mødt op på denne dejlige efterårsdag.
Vi tog turen til Nymosen, hvor der stadig graves voldsomt, både i selve mosen, men også på de nærliggende veje. Det er stadig svært at forestille sig det færdige projekt, men det skal nok blive godt.






I gennem mosen, der stadig mangler vand, og så ad Agertoften - Erikavej til Myrtoften, så var tiden desværre gået, og vi måtte  vende tilbage til kaffen i Cafeen.
omkring 3.5 km. blev det til.



Husk! 
Efter gåturen maler vi sten de næste to lørdage. Sten, som vi kan tage med til Mariebjerg Kirkegård på Allehelgenes  turen i november.

lørdag den 22. september 2018

Byggeriinspektion

Turen gik til forbi Gentofte kommunes igangværende byggerier.
Først til vores gamle Mosegårdsskole, nu Nymose Have. Her regner kommunen med at
opføre 2 bygninger med hver 12 ældrevenlige lejligheder.
Det er svært at forestille sig.
Derefter gik vi til Vangedehuse, hvor byggeriet allerede er lange fremme.
Hvem og hvordan det skal bebos vidste ingen rigtigt.
Også det bliver spændende at følge med i.




Vi fortsatte gennem skoven, og forbi de to heste der stadig står og hygger sig, i deres fold.
Vi var 10 afsted, og gik 3 km. på denne dejlige efterårsdag.






















lørdag den 15. september 2018

Sol og truende regnskyer.

 
Lørdagens tur gik forbi Bavnehøjen overfor Vangede kirke, videre af skolebakken til Gentofte Sø.

Heldigvis havde vi garderet os med engangs regnslag, for vi fik da fornøjelsen af en lille byge.
 

Vi var 11 afsted,
 




 

Måske kan dyrene slet ikke lide Solsikker, på marken stod der i hvert fald et ly
sende eksemplar.

Heldigvis kom regnen først rigtig, da vi sad over kaffen hjemme i Cafe Cafeen.



lørdag den 1. september 2018

Årets første efterårsdag.


En dejlig stor gruppe på 12, var mødt op på denne dejlige september dag, vejret var fint trods enkelte sorte skyer, men de holdt tæt.







Vejen gik til Mariebjerg Kirkegård, hvor der efter de sidste ugers regn igen er grønt og frodigt,
Hvis man har interesse for svampe er det også et godt sted at gå på jagt.


En Støvbold og en champignon


Dagens rute.

Husk næste gang falder vores lørdagstur sammen med Vangede Festivalen.
Mange af os faste vandrere vil være optaget som hjælpere, men kom endelig,
der sker en masse hele dagen.