lørdag den 25. august 2018

Ny-Mosen.


I dag var der Høstmarked i Vangede Bygade, med loppetorv,  musik, øl og pølser.
Det fik dog ikke vores gå-hold til at holde fri. 11 deltagere var mødt op, så det kan være at sommerferien er slut.
Jens, der også medlem af "Nymosegruppen", var med og kunne fortælle en del om afvandingsprojektet, der er i gang . Meget interessant at høre om hvad graveriet skal blive til, for lige nu ser det temmelig kaotisk ud. Med en truende sort sky over vores hoveder, blev turen i dag ikke så lang, kun på 3 km. nåede vi på vores time.



Efterårets farver begynder så småt.


lørdag den 18. august 2018

Gammelmosen og Dukkehuset

Mange holder vist stadig sommerferie, men et lille hold på 5 drog da afsted til Vangedes dejlige uberørte gamle mose.



Mosen ligger bag ved Vangede Huse, som fortiden er en kæmpe byggeplade.
Det bliver spændende at se det hele færdigt



På vejen kom vi forbi Café Dukkehuset, som havde åbent.
Dagens ret 40 kr. og smørrebrød 10 kr. Det er da billigt
Måske har nogen lyst til at støtte det gode formål, så jeg har fundet nogle oplysninger om stedet.

søndag den 12. august 2018

Det gamle vandtårn


 
Lørdag den 11. august var atter en dejlig dag. 6 var mødt op kl. 11:00. for at gå en times tid.
Det var længe siden vi havde været forbi vores smukke gamle Vandtårn, så vi skulle lige
sikre os, at det stadig lå hvor det skulle.
 
 


Så fortsatte vi mod stadion, hvor en låge stod åben ind til banerne. Vi måtte lige se om ikke det var muligt at komme den vej. Det var sjovt at se det flotte anlæg fra "bagsiden", og samtidig beundre den aktivitet der udspillede sig.

Det er en flot sportshal og ikke mindst fodboldanlægget bag ved.

lørdag den 4. august 2018

Næsten som i Afrika





Turen til Nymosen viste  os et ynkeligt syn, mosen var så udtørret, at de store karper næsten
"kravlede" oven på vandet



 
 



De flotte fiskehejre har kronede dage.

Trods varmen var der mødt 12 op til denne lørdagstur, det var noget mere end sidste lørdag til Haveforeningen, hvor der ellers havde været pandekager med is.




Turen i dag blev på ca. 4,5 kilometer, og så fortjente vi også lidt vand og kaffe i skyggen


 
 

.