lørdag den 26. oktober 2019

Stormvarsel


 
 
Denne Lørdag var der varslet blæsevejr, så alle var godt klædt på.
Det var nu slet ikke koldt, tvært imod.
 
 
Turen gik til det gamle vandtårn, det var længe siden vi havde set til det.



 
Spejderne der holder til på vandtårnets grund, er vist i gang med projekt Bålhytte,
Det må vi huske at følge med i.
 
 

Vi fortsatte ad Borgårdsvej forbi Tjørnegårdsskolen.
Når man har øjnene med sig, får man tit øje på mange finurlige ting,
så som skolens indgangs portal.
 
Igennem Brobækmose.
Her er der ro og tid til en dyb samtale.
 

På hjemvejen skulle der lige tages afsked med dyrene, men det var måske for sent.
 
Tilbage i Cafe Cafeen ventede kaffen.

Annette havde sten og stenmaling klar til dem der havde lyst til at male
en "mindesten" til næste uges tur.
Allehelgenesturen til Mariebjerg Kirkegård.

lørdag den 19. oktober 2019

Smuttur over kommunegrænsen.

I fint efterårsvejr gik turen til Gladsaxe, vores nabo kommune.  
 
 
Tid til afgang fra biblioteket
 

14 var mødt op til lørdagsturen, vi gik igennem Nymosen, hvor "Svanemor" havde travlt med at fodre svanefamilien. Det så hyggeligt ud, men ernæringsmæssigt er det vist ikke så fornuftigt at fodre med brød, eller at fodre i det hele taget.


Vi gik langs GVI ´s boldbaner til Erikavej, derefter under banen ved Rønne Alle til Kildebakkegårdsvej og af Solnavej til Kildebakkes station.
 

Havekunst på Silenevej


 
Festlig farvede bænke på Solnavej

 
 Vi går vist som om vi ejer hele vejen.


Dagens rute

lørdag den 12. oktober 2019

Efterårstur i Gammelmosen

Bladene er begyndt at visne, og vinden hjælper til, med at få dem til at dale ned fra træerne.

I skovbunden kan man stadig finde mange sjove og interessante svampearter, som f. eks. denne Stjernebold, en støvbold som har en helt speciel måde at lukke sig op på.



Vi gik Gammelmosen rundt, Først forbi hestene, så langs motorvejen til Byggeriet ved Lillemosegård,




 
Det er nogle meget spændende huse de bygger til Lillemosegårds beboer.



Selvom nogle af husene allerede er beboet, ser det ud til, at der er lang vej inden det er helt færdigt.
 


Kellersvej tilbage, en dejlig tur på 4 km.




lørdag den 5. oktober 2019

Geoginehaven

Denne lørdag gik vi ad små stier til Geoginehaven på Bakkevænget.
Med udsigt til snarlig nattefrost, kan det ikke vare længe før dette overdådige
 blomsterhav bukker under.
 

Da vi nåede til huset, så vi at der var sket lidt af en katastrofe, den smukke gamle havemur var vældet. Hvad er der mon sket. Der var mange gisninger.
 



Haven var dog helt fantastisk at se, men geoginer/Dalia knolde skal graves op og
opbevares frostfrit, det må være et kæmpe arbejde.



Solen var ikke fremme så vi kunne ikke se på soluret, hvor mange klokken var blevet.
 
Turen fortsatte gennem Nymosen, over Vangede Batteri, der er ved at blive "udgravet "
Gentofte Kommune syntes at legepladsen skulle flyttes og fornys.
                                                               og tilbage til Cafeen.

                                                  Vi var 19 på den godt 3km lange rute.

 

 
Kaffebordsdiskussionen  gik i dag på hvorvidt Sankt Hansurt kan spises.
Det kan den i flg. Google.,

Det er bladene der kan bruges til salat, de skulle smage lidt som ærtebælge.